Pigen på månen – Om at flytte ind i en følelse

Pigen på månen – en fortælling i fortællingen

Har du nogensinde oplevet, at en følelse farvede hele verden?

I Sia og Den magiske sten findes fortællingen om Pigen på månen. En pige, der bliver så trist, at hun flytter helt op på månen, hvor alt er stille, blegt og sort-hvidt.

Men fortællingen handler ikke kun om tristhed. Den handler også om livsgnist, indre lys, sjælens stemme og om at finde vejen tilbage til sig selv, når man er kommet til at flytte ind i en følelse.

I dette blogindlæg åbner jeg op for nogle af de tanker, symboler og personlige erfaringer, der ligger bag fortællingen og illustrationen.

Pigen på månen

Sia holdt lidt tættere om stenen med begge hænder.

”Men når Rex ikke er her, tænker jeg kun triste tanker. Det er bare ikke det samme uden Rex.”
“Vidste du godt, at der engang fandtes en pige, der kun kunne tænke triste tanker?”
”Nej”, dét vidste Sia ikke.
“Hun var så trist, at hun var blevet lige så bleg som månen.”
“Hvorfor var hun så trist?”
“Fordi nogen havde pakket hendes sol væk, og nu vidste hun ikke, hvor den var, og hun havde helt glemt alt om solen. Når folk kiggede ud ad vinduet og råbte: ”Jubii solen skinner, sikke en dejlig dag det bliver!” svarede hun: ”Ak! Jeg ser kun månen, og det er stadig nat.”
Jo mere folk forsøgte at gøre hende glad, jo mere trist blev hun. Én dag gik hun ud til månen og sagde:
”Kære måne, må jeg ikke godt bo hos dig? Du er så stille og rolig og forsøger ikke at forstyrre mine triste tanker.”
Månen svarede: ”Du er altid velkommen hos mig. Så kan jeg lyse for dig med mit månelys.” Og således flyttede pigen op på månen, og her sad hun og kiggede ned på jorden og tænkte på alle de triste ting, folk gik rundt og lavede.

Alt var sort og hvidt. Det var den rene elendighed. Men da fuglen Blue Jay hørte om pigen på månen, der var så trist, fløj den op til hende, og sang om alle de farver, pigen havde glemt. Den sang om livet, den sang om sorgen, den sang om glæden, den sang om det smukke, og lige så stille bankede farverne på hjertets dør ved pigen. Og døren åbnede sig, og det viste sig, at solen var gemt dybt inde i pigens eget hjerte. Den havde hele tiden været dér. Og da pigen fandt sin sol igen, besluttede hun sig for, aldrig at lukke døren til den igen.”
“Sikke en smuk historie,” sagde Sia. ”Hvad skete der så med pigen?”
“Hvad tror du, der skete med pigen?” Sia tænkte sig om.
”Jeg tror, hun kom ned på jorden igen til alle sine venner. At hendes familie blev rigtig glad for at se hende igen, og at hun var glad til sine dages ende.”
“Ja, det er en smuk slutning, og du har helt ret. Når du fokuserer på noget, vokser det. Så dét, du fokuserer på, er dét, du ser og oplever i din verden. For alting er energi. Alting.”
”Er alting energi?”
”Ja, alting er energi. Din stol. Din cykel. Dig. Mig. Den banan, du lige har spist, og den luft, du indånder. Selv Rex er energi. Men nu er han bare en anden form for energi. Man kan sige, at vi alle sammen er forbundet i en slags energisuppe.”
“Jeg kan i alle tilfælde mærke, at Rex altid vil være i mit hjerte.”
“Er det ikke en rar tanke?”
Det trøstede faktisk Sia at tænke på, at hun stadig var forbundet med Rex. Så var han ikke helt væk. Hun kunne godt mærke kærligheden, selvom savnet af Rex samtidig gjorde ondt. Ganske vist var det lidt mærkeligt at tænke på, at han nu var blevet til en anden form for energi, men det gav ganske god mening for Sia.

Hvad sker der, når man flytter ind i en følelse?

Fortællingen er et eksempel på, hvad der kan ske, hvis man flytter ind i en følelse. Når det sker, risikerer følelsen at være den, der sætter farvetoner på verden, som i fortællingen her, hvor tristheden farver alt i sort og hvidt.

Har man oplevet, hvad det vil sige at være deprimeret, tror jeg, man vil kunne nikke genkendende til denne fornemmelse af, at verden er i sort/hvid eller blot fremstår i gråtoner. Sådan var det i alle tilfælde for mig.

I fortællingen er Pigens sol gemt bort, og det viser sig, at den lå gemt, dybt inde i pigens hjerte. Hun havde altså båret på solen hele tiden inde i sig selv, men havde glemt, hvordan hun skulle få adgang til den. ’Sol’ kan her også tolkes som livsgnist. Heldigvis hører fuglen Blue Jay om Pigen på månen og får lyst til at hjælpe hende. Men hvem er denne Blue Jay, og hvorfor er det lige en Blue Jay, jeg bragte ind i fortællingen – kunne det ikke bare have været en lille fugl? En hvilken som helst fugl? Svaret er både nej og ja.

Først vil jeg uddybe mit 'nej' og sidenhen mit 'ja'.

Fuglen Blue Jay, dens metafysiske betydning.

En Blue Jay er det, der på dansk svarer til en blå skovskade. Fuglen er meget smuk med blå tegninger på vinger og krop. [1]

Den lever i Amerika, og de indfødte har en del myter forbundet med den lille fugl. Det er netop myterne omkring den lille fugl, der gør den så interessant i fortællingen om Pigen på månen. I amerikansk folklore, i det sydlige USA, er fuglen et signifikant metafysisk væsen. At være metafysisk betyder, at det man omtaler, ikke blot handler om dét, der kan iagttages i virkeligheden, men også om dét, der kan opfattes i en åndelig dimension, der handler om de ”skjulte” kræfter, som har med særligt vigtige ting at gøre. Det refererer til sjælen eller Gud. I nogle fortællinger krediteres Blue Jay for at være den, der bragte jorden eller skidtet til verden, da det hele var vand. [1]

I fortællingen om Sia og Den magiske sten mister Sia sin hund. Måske er det første gang, at hun oplever, at der sker noget ”skidt” i hendes liv. Hun bliver via fuglen opmærksom på, at der findes ”jord/skidt”, og at ikke alt i verden er rent. Hendes uskyld mistes for første gang, da døden bliver en realitet i hendes liv.

Det er vigtigt at bevare sin jordforbindelse for at opretholde balancen i livet. Hvis hovedet får overtaget, kan man risikere at ”flyve væk” og miste kontakten med sin krop, og der opstår ubalance i livet.

I fortællingen om ’Sia og Den magiske sten’ mister Sia sin hund. Måske er det første gang, at hun oplever, at der sker noget ”skidt” i hendes liv. Hun bliver via fuglen opmærksom på, at der findes ”jord/skidt” og, at ikke alt i verden er rent. Hendes uskyld mistes for første gang, da døden bliver en realitet i hendes liv.

Det er vigtigt at bevare sin jordforbindelse for at opretholde balancen i livet. Hvis hovedet får overtaget, kan man risikere at ”flyve væk” og miste kontakten med sin krop, og der opstår ubalance i livet.

At miste jordforbindelsen.

Sia sidder på månen – hun er fløjet fra jorden og er i gang med en indre udvikling, måske ligefrem åndelig udvikling. Hun modnes i alle tilfælde. Men hun sidder på månen og mister dermed sin jordforbindelse. Der er ubalance.

Blue Jay kommer og gør hende opmærksom på, at der skal genskabes en jordforbindelse. På billedet ses, hvordan den synger med blomster og regnbuens farver, der strømmer ud fra dens næb. Blomster, der er plukket og dermed ikke længere er i kontakt med jorden. En blomst vokser op fra jorden med sine rødder i jorden, hvorfra den henter næring. En plukket blomst vil visne og til sidst forgå. Det referer til en liv-død-liv cyklus. Sias hund er død – Sia oplever en indre død – Sia skal finde sit liv igen.

Ser man på den spirituelle betydning af Blue Jay som et sjælsdyr, er det et kraftfuldt dyr at have med sig. [2] Ifølge den symbolske fortolkning er fuglen blandt andet forbundet med kommunikation, intelligens og nysgerrighed. Her står i korte træk, at mennesker, der har denne fugl som kraftdyr, er intelligente og beslutsomme. Selvom fuglen er lille, er den frygtløs, når den skal kæmpe for sit territorie. Hvis fuglen viser sig i dit liv, kan den derfor tolkes som et symbol på beskyttelse, klarhed og mod. Fordi fuglen bærer himmelens farver, kan den også ses som et symbol på klarhed.

Man kan påkalde Blue Jay, når man har brug for de omtalte kvaliteter i sit liv. Når man har brug for at finde sin selvtillid og være frygtløs.

Blue Jay bringer kvaliteter ind, som man har brug for i sit liv, når man skal ned fra månen. For når man sidder på månen, som Pigen, og skal vinde terræn i forhold til sig selv, kræver det mod at kigge ind i sig selv og finde ud af, hvad det er, der er på færde.

Blue Jay indgyder med sin tilstedeværelse dette mod til at kigge på hvad der er på færde og giver rum for, at en transformation kan ske i tillid. Tillid til, at universet vil én det bedste.

Pigen på månen er et aspekt af Sia. Sia er heldigvis ikke nået til, hvor Pigen er endt. Sia er ikke flyttet ind i en følelse. Det er derfor, det er en fortælling, Sia får fortalt, og ikke én hun selv oplever, som hun ellers gør andre steder i bogen.

Fortællinger kan noget magisk, de kan skabe kontakt til sjælen og bringe erkendelser der senere kan bruges og udfoldes som visdom i livet.

I Pigen på månen handler det om, hvad der sker ved at flytte ind i en følelse, og hvordan man flytter ud igen.

Dét, som eventyr og fortællinger nemlig kan, er, at de kan præsentere følelsesmæssige aspekter i vores liv, som klargører os til at håndtere dem, såfremt vi får brug for det.

Set i lyset af Blue Jays metafysiske betydning bringer hele fuglens symbolik altså en vigtig ekstra dimension ind i historien. En historie, man dog først finder frem til, hvis man giver sig til at analysere billedet.

Her skal man huske på, at dette er en fortælling for både børn og voksne, og selvom om nogle oplysninger/visdom kan virke skjulte, er min dybe overbevisning, at budskabet alligevel rammer på sjælsplanet.

For at forstå selve historien, er det altså ikke vigtigt at skrive om selve Blue Jay fuglen og dens metafysiske betydning. Det er nok, at det er en fugl, der kommer flyvende. En fugl rummer i sig selv rigeligt med betydninger, der leder fortællingen i den rigtige retning. Så 'ja' derfor kunne det også være en almindelig fugl. Det er bare ikke så betydningsmættet som at bruge en Blue Jay.

At flytte ud af en følelse – Hvem skal redde én? Og noget om offerrollen

For at kunne flytte ud af en følelse, kræver det kommunikation med sit indre. At man genopbygger den tabte relation til sig selv. Og det kræver både nysgerrighed for, hvad der er på færde i ens indre, samt en villighed til at se den indre sandhed i øjnene. I det øjeblik man åbner op for sig selv og ser på oprindelsen til den ”smerte”/”plukning af blomsten”, der har forårsaget, at verden blev sort/hvid, vil den dør til hjertet, man troede var lukket, blive åbnet og sollyset med alle dets farver og nuancer kan atter finde tilbage til én. Derfor er der regnbuefarver i Blue Jay's sang.

Dét at sætte sig på månen kan ofte føles som om, at det er noget udefrakommende, der har forsaget, at solen blev væk. Andre er skyld i, at ens livsgnist er væk, at man har måttet flytte ind på månen. Alle er, som Pigen ser det i historien, sort/hvide. Pigen er blevet ”farveblind”. Man kan også kalde det en blind vinkel, for vi ved alle, at der er flere farver/nuancer i verden end sort/hvid.

Dette kan lyde provokerende. Men det er faktisk kun er én selv, der kan tage ansvaret for, hvordan man reagerer på, hvad der hænder én. Og det er et af de helt overordnede budskaber i Himmelheltene. At det er dig, der har ansvaret, og vi vil frygtelig gerne give redskaber til, hvordan man tager dette lederskab i sit eget liv.

Hvordan man bliver tryllekunstner og kan skabe det liv, man ønsker at leve.

At tage lederskab handler om at fjerne sig fra en offerrolle, og som en kaptajn selv sætte kursen i sit liv.

Det er bare ikke altid til at få øje på, når man ender i en offerrolle, og som Pigen kommer til at sætte sig på månen. Jeg har selv været der. Jeg har selv været Pigen på månen. Og jeg vidste det ikke. Jeg havde travlt med at pege ud på alle andre, der var skyld i, at mit liv var, som det var, og undskyldningerne og begrundelserne var mange. Og langsomt, men sikkert, dykkede jeg ned i min egen depression på sofaen.

Når man ender i en offerrolle, kan man nemt forestille sig, at andre skal hjælpe én ud. Prinsen på den hvide hest? Hvor bliver han dog af? Her ligger man og lider, gør dog noget! Prins, hallo! Hvor bliver du af?!!! Men prinsen udebliver. Et svigt af kaliber fra selveste universet. Overset, alene og forladt. Men som man ved, er det sådan, at når man peger ud i verden, er der 3 fingre, der peger ind mod én selv. Ansvaret er og var i bund og grund mit eget. Jeg kunne bare ikke lige se det. Noget skulle åbne mine øjne og mit sind.

Blue Jay overtager i fortællingen dette symbolske input, der skal til for at skabe forandring.

Som jeg håber, du kan se, er det faktisk en ret vigtig symbolsk betydning Blue Jay fuglen repræsenterer. Blue Jay er med til at lukke op for de dybere følelsesmæssige aspekter i fortællingen om ’Pigen på månen’. Det handler om en offerrolle.

At være i offerrollen og tage ansvar for sit eget liv

Pigen i fortællingen sidder på månen, i en offerrolle, alt er sort og hvidt.

Armene hænger ned ad siden, og hun er som en lammet, trist tilskuer til livet, der udspiller sig for øjnene af hende. Hendes sol er borte og helt frivilligt har hun sat sig selv på og i månens blege lys. Det synes som det bedste sted, og det eneste alternativ for pigen, for alt uden om hende er alligevel så trist. Én kvinde fortalte mig engang, efter at have læst denne fortælling, at hun havde det lige som ’Pigen på månen’ og hun ventede på, at der ville komme en fugl forbi og synge for hende, og det slog mig, at en pointe i historien var gået ramt forbi.

Overfladisk kan det synes, at Pigen sad og ventede på hjælp udefra. Men jeg håber at kunne få åbenbaret at dét, der er gang i på månen, er en selvhjælpsproces.

Man kan sidde og vente på prinsen hele sit liv. Vente på, at andre ser ens ulykke, at andre får øje på det kaos og den ulykkelighed, der smerter rundt inde i en, at folk hører ens indre skrig om hjælp. Nogle gange er man heldig.

Min oplevelse er dog, at INGEN ved, hvad der foregår inde i mig, med mindre jeg åbner munden og fortæller det. Derfor er der et budskab i månefortællingen. Stop med at vente! Det er klart, at er man uvidende om, AT man er ”flyttet ind på månen”, så skal livet nogle gange give én et puf, så man bliver sendt i en anden retning og får øje på, at man vist var kommet til at bo det forkerte sted.

Fuglen er, i dette tilfælde, dét puf pigen skulle have, for at ændre perspektiv eller for at få kontakt med sig selv og sin åbenbaring.

Fuglen kan ses som en sjælsfugl – Pigens egen sjæl, der vækker Pigen, så hun igen kommer til at lytte til sig selv.

Pigens tid på månen, om den er ubevidst eller bevidst, føltes som om, der ikke var noget valg.

Måske havde Pigen ikke noget valg og flyttede ind i det uundgåelige. På månen kunne hun se livet passere forbi, og faldt i månens skær så meget til ro, at hun kunne blive opmærksom på fuglen. Kunne se den og ikke mindst blive lydhør, så hun kunne vækkes af dens sang. Hendes sang, livets sang. I det øjeblik hun lytter til fuglen, sin egen sjæl, og genoptager kommunikationen med sig selv, finder hun ud af, at dén dør, hun troede var lukket, var én hun selv havde lukket OG selv kunne åbne.

Valget var Pigens. Og da hun opdager sit eget bedrag, vælger hun aldrig at lukke døren ind til sit eget indre lys igen. Uanset, hvad der sker. Det er en beslutning, og nøglen til hjertes dør er viljen.

Det hele handler om at tage ansvar for sit eget liv. Så snart, at man opdager sin indflytning på månen, har man et ansvar. Det kan godt være, at man mistede grebet i sit liv og fór vild. Men ved at lytte til fuglen, sin egen indre stemme og ved at tage sjælskontakt, kan man finde vejen tilbage til sig selv og stå i sit eget lys, der vil stråle indefra og ud. Man revner og får en sprække, hvor lyset kan komme ind. Man rummer lyset inde i sig selv, og når revnen kommer, kan lyset komme ud.

Så ja, fuglen kunne være en almindelig lille fugl, men da ville nogle af de vigtige dybere aspekter, Blue Jay står for, gå tabt i fortællingen. Alt i et eventyr er symbol på noget. Og ved at påkalde fuglen Blue Jay, tages alle de sjælskvaliteter, fuglen repræsenterer, med ind i historien som en skjult kvalitet. Hvorfor skjult? Hvorfor ikke udpensle dem i eventyret. Svaret er, fordi jeg ikke har ønsket at komplicere fortællingen unødigt. Sjælen ved, hvad der snakkes om, og der er rigelig med genkendelse i historien både for børn og voksne.

Men for dem, der vil dybere og undres tilstrækkeligt over Blue Jay, er der en verden af fortællinger på Google, der kan være med til at udvide forståelsen af den lille fortælling og forståelsen af dem selv.

Min tolkning er jo blot min tolkning.  Din tolkning vil jo passe ind i dit univers og finde sine egne healende veje.

Månens symbolske betydning

Månen har som symbol mange kvaliteter. Men et af de vigtige aspekter i denne fortælling er, at den er et symbol for intuition. Og det er netop den, man/Sia/Pigen/du, skal lære at lytte til. Månen hersker over tidevandene. Vand er som bekendt, især i drømmetydning, et symbol på følelser. Månen siges derfor at være hersker over følelserne. Da Pigen sidder på månen, er hun flyttet ind i sine følelser. Månen skal lære hende at beherske dem. Hvor solen siges at give folk deres ånd/spirit, giver månen dem deres sjæl/soul. [3]

Månen hjælper Pigen med at slutte fred med forskellige følelser. Det er derfor ok at flytte ind i en følelse et stykke tid. Men ikke for altid. Der er for mange nuancer i livet til kun at lade én følelse herske. At være trist er derfor ikke en følelse, der skal være eneherskende. Ligesom jubel heller ikke kan være det. Der skal være en balance. Livet handler om at finde balancen. At skabe himmelen på jorden handler om at finde sin indre balance i forhold til den ydre verden.

Symbolsk siges månen at hjælpe med, at folk stifter fred i deres indre igennem hukommelsen af fortidens hændelser. Pigen sidder og studerer livet på jorden. Dét, hun ser, er sort/hvidt. Måske er farverne sort/hvide forenklinger af, hvad der ellers var for kompliceret at kapere. Måske vækker månen hendes hukommelse om, hvem hun selv er?

Ved hjælp af månens kraft foregår en healing, der får Pigen i kontakt med sin intuition. Månen og fugle har det til fælles, at de ikke blot er symboler på sjælen, men også kan være symboler på Pigens kontakt med sin intuition. På månen og ved hjælp af sin intuition stifter Pigen fred med sig selv og livet, så hun kan åbne sig selv igen og blomstre på ny, og om man vil, genføde sig selv. Liv – død – fødsel-cyklus.

Rumi, en persisk poet fra 1200-tallet, har smukt beskrevet, hvilken indvirkning månen kan have:

“A new moon teaches gradualness and deliberation and how one gives birth to oneself slowly. Patience with small details makes perfect a large work, like the universe.”

– Rumi

Flyt dig ved at tage ansvar!

Svaret på, om man skal sidde og vente på, om der kommer en fugl flyvende til én er – nej.

Sidder du på månen, er du flyttet ind i en følelse, og opdager det, så vær opmærksom på hvad din sjæl synger eller hvisker ind i dit øre, og lyt.

Steven Spielberg sagde engang i et interview, at det vigtigste man kunne lære sine børn var at lytte. De skulle lære at lytte efter en hvisken, for når sjælen taler, så hvisker den, så derfor skal man være god til at lytte. Jeg synes, det er vanvittigt smukt sagt. Kun ved at lytte og ved at være villig til at flytte perspektiv. Villig til at være fleksibel, kan du handle og få flyttet dig selv. Det er hverken en prins på en hvid hest eller en fremmed fugl, der skal flytte dig. Det er dig selv.

Fuglen er dig selv, det er dig selv, du skal lytte til. Stil dig selv spørgsmålet. Hvad vil jeg? Hvad længes jeg efter? Hvor finder jeg min glæde? Prinsen på den hvide hest er dig selv. Ikke vent på nogen eller noget. Stig op på hesten og flyt dig. Rid ud på eventyr i dit eget liv. Genfød dig selv. Lyt til, hvad din sjæl hviskende synger til dig <3

Kilder og videre læsning

Kilder og videre læsning

Dette blogindlæg er min personlige fortolkning af fortællingen om Pigen på månen fra Sia og Den magiske sten. Symbolerne kan naturligvis læses på mange måder, og min tolkning er ikke den eneste mulige.

Vil du selv dykke videre ned i nogle af de symboler, jeg nævner, kan du læse mere her:

[1] Om Blue Jay / blå skovskade som fugl:
https://en.wikipedia.org/wiki/Blue_jay

[2] Om Blue Jay som symbol og kraftdyr:
https://dreamingandsleeping.com/blue-jay-spirit-animal-symbolism-and-meaning/

[3] Om månens symbolske betydning:
https://www.sunsigns.org/moon-symbol-meanings/

Steven Spielbergs pointe om at lytte til den indre hvisken er frit gengivet fra et interview, hvor han taler om intuition og vigtigheden af at lytte til den stille indre stemme.

Min vigtigste kilde er dog selve eventyret og den måde, symbolerne har arbejdet i mig under skabelsen af fortællingen og illustrationen.