Webshop

Søskenepakke | Hesten, Pigen og Snottrolden

Den oprindelige pris var: 397,00 kr..Den aktuelle pris er: 325,00 kr..

En eventyrlig bogpakke med Hesten, Pigen og Snottrolden og den tilhørende malebog x 2. Skabt som en søskenepakke til hyggelige læsestunder, farvelægning og gode samtaler mellem børn og voksne.

Til børn fra ca. 4 år · Bog: 32 sider · 2 x Malebog: 32 sider

“Kan vi læse den igen, mor?”

Inge Temple, mor til Molly. Om Hesten, Pigen og Snottrolden.

Om bogen Hesten, Pigen og Snottrolden

Hesten føler sig fanget i sin dal og længes efter verden udenfor. En dag møder den Pigen, og de to bliver hurtigt bedste venner. Sammen tager de ud på et farverigt eventyr fyldt med finurlige væsner, uventede farer og en grusom Snottrold, der samler på sjældne ting og sager.

Da de lander lige i panden på Snottrolden, får de brug for både mod, snarrådighed og hinanden for at slippe fri igen. En fantasifuld fortælling om venskab, udlængsel og det første store spring ud i verden.

Til den voksne

Denne bog er til børn og voksne, der elsker eventyr, fantasi og hyggelige læsestunder sammen. Historien åbner naturligt for samtaler om venskab, mod, drømme, forskellighed og det at turde bevæge sig ud i noget nyt.

Med bogpakken får du både bogen og den tilhørende malebog, så eventyret kan fortsætte efter læsningen. Barnet kan farvelægge Hesten, Pigen, Snottrolden og alle de magiske væsner fra fortællingen. Siderne i malebogen kan rives ud, så tegningerne kan hænges op, gives væk eller deles mellem flere børn.

Der følger også en dialogisk guide med, som hjælper dig med at skabe gode samtaler med barnet ud fra bogens handling, ord og billeder.

Ja tak, læg bogpakken i kurven!

Dette er en selvstændig fortælling i Himmelheltenes univers. Bogen er oplagt som gave til familier, der elsker magiske fortællinger, sjove væsner, hyggelig højtlæsning og kreativt samvær.


Inklusiv dialogisk guide

Til Hesten, Pigen og Snottrolden er lavet en dialogisk guide på 7 sider, der er et smukt værktøj til at skabe meningsfulde samtaler med sit barn og skærpe opmærksomheden på bogens detaljer.

I modsætning til traditionel oplæsning er dialogisk læsning en læsemetode, hvor den voksne forsøger at skabe et sprogligt sammenspil med børnene. Dette gøres ved at stille spørgsmål og engagere børnene under læsningen, så børnene bliver udfordret og opfordret til at snakke om bogens indhold. Forskning har vist, at dialogisk læsning udvikler børnenes kommunikative kompetencer markant. Guiden er sprængfyldt med ideer til både hvad du kan tale med barnet om i bogen handling og ideer til hvad i kan tale om ud fra billederne. Dertil er der forslag til forskellige aktiviteter én af dem er f.eks at lege med slim - da troldesnot er ret slimet :-) 

 

 

Bogroser til Hesten, Pigen og Snottrolden

SFO & Indskolingsleder


En genial bog. Vi har brugt den ved skolestarterne. Den lægger op til mange gode snakke 💜

Tulle Sølyst Jeberg. En rejse i børnhøjde


Hesten, Pigen og Snottrolden af Forfatter og illustrator Eva får 5 gyldne stjerner 🌟🌟🌟🌟🌟 WOW en fantastisk børnebog om venskab, hjælpsomhed, glæde og det at turde udfordre sig selv og springe ud af sin tryghedszone. De gode forslag til dialogisk læsning er genialt lavet, det giver eventyret endnu mere dybde. Vi kan varmt anbefale denne skønne bog hvor du kan få en hyggelig læseoplevelse sammen med dit barn.

Liv Sivebæk


🌟🌟🌟🌟🌟
Hesten, Pigen og Snottrolden er mere end bare et børneeventyr. Det er mest af alt en fortælling om venskab, loyalitet og at forfølge sine drømme. Eva Ehlers farverige illustrationer giver det lidt utraditionelle univers et magisk pust, og man efterlades med en glad følelse i maven ved slutningen. Samtidig ved man, at det ikke er slutningen... at eventyret vil fortsætte i det uendelige i al dets magi. Hesten, Pigen og Snottrolden er en fortælling, der er som skabt til højtlæsning. Der er alle muligheder for at bruge fagter, lave stemmer og bruge lidt drama i sin fremførelse af de magiske væseners rejse.

Marie Bernet


🌟🌟🌟🌟🌟
Jeg købte bogen og efterfølgende blev det meget hurtigt yndlingsbogen herhjemme. Fortællingen er gribende/spændende og de smukke tegninger (som forfatteren selv har tegnet) er fortryllende. - vi er VILDE med den og håber på en efterfølger.

Cecilie Booeris Jensen, pædagog


🌟🌟🌟🌟🌟
Jeg stod og snakkede med en dreng jeg var pædagog for i SFO’en. Vi kom ind på hvilke bøger han fik læst som godnat læsning, hvortil han svarede “jeg får læst min yndlings bog, hvor der er en rigtig grum trold, som skyder med snot”. Jeg spurgte ham, hvorfor lige netop den bog var hans yndlings, hvortil han svarede “jeg synes bare den trold er så sjov og uhyggelig!”. Så selvom Ipads og lynhurtige computerspil fylder meget børns hverdag, kan eventyrsbøger altså stadigvæk gøre indtryk og fange børns interesse og det må man sige at Pigen, hesten og snottrolden har gjort!

Linda Maria Csösz-Erdei, sangerinde & psykomotorisk terapeut


🌟🌟🌟🌟🌟
Hesten, Pigen & Snottrolden” er den fineste fortælling om venskab, længsel og mod - charmerende fortalt med humor, i børnehøjde. Handlingen inviterer til dialogisk læsning, hvor børnene kan komme i kontakt med deres fantasi, refleksion, undren og værdier og historien kan perspektiveres til deres egen hverdag og liv - og livets små og store spørgsmål. Som læser og lytter drages man ind i det fine spirituelle univers der danner ramme om fortællingen og man tryllebindes af bogens smukke tegninger. Jeg kan varmt anbefale bogen til børn og barnlige sjæle der elsker en god historie, hvor man kommer med på en rejse og et spændende og magisk eventyr. 💖

Christina Lorentzen, Lærer i indskolingen


🌟🌟🌟🌟🌟
Jeg har med stor glæde, brugt Eva Ehlers fantastiske børnebog, Hesten, Pigen og Snottrolden, som højtlæsningsbog for min daværende 2. klasse. Under oplæsningen havde jeg valgt at supplere med genstande til at underbygge, dramatisere, og dimensionere med, så som en lille flaske med lyslilla glimmer ( tryllestøv), en stor glasprisme ( den pigen har i historien) mm... altsammen noget der kan skaffes nemt og billigt😊👍🏻

Jeg arbejdede dialogisk, og efter uafbrudt 1. gangs oplæsning, arbejdede vi på klassen videre dialogisk, hvor vi dykkede ned i nogle af de mange flotte og blomstrende ord, der endnu kan være nye for aldersgruppen.

Jeg udprintede og laminerede de billeder fra bogen, der ligger på Ehlers hjemmeside til gratis downloadning, så vi på klassen også kunne komme omkring handlingsbro med start, midte og slutning, hvilket vi gjorde in plenum. Man kunne også vælge, at kopiere denne billede-serie til grupper, og lade dem sætte dem i kronologisk rækkefølge, hvorefter man på klassen kan finde frem til det korrekte sammen. Børnene farvelagde også de tilhørende malebogssider, og nød det meget.

De var nu toptunede til at bevæge sig ud som små forfatterspirer i deres egen kommende fantastiske fortælling🧚🏻‍♂️🧙‍♀️🧞‍♂️🐉

Inge Temple

Facilitator, forfatter og coach


🌟🌟🌟🌟🌟
Kan vi læse den igen mor? - er Mollys standard bemærkning når vi læser i Hesten, Pigen og Snottrolden. Som vi efterhånden har gjort nogle gange allerede! Historien lukker os ind i en skøn fantasiverden og med de smukke illustrationer får vi sammen muligheden for at udforske og opdage. Molly elsker bogen - og det gør mor også!

Lars Bach Hansen


🌟🌟🌟🌟🌟
Vores børn har længe haft Disney Frost som deres yndlings godnathistorie. Men efter at vi har fået Hesten, pigen og Snottrolden, er det blevet mine pigers yndlingslæsning. De er 4 og 7 år gamle.

Om forfatteren

Fra mit hjerte til jeres

Hej, jeg hedder Eva Ehler.

Jeg skriver og illustrerer eventyr til børn og deres voksne. Eventyr, der er skabt til højtlæsning, nærvær, fantasi og gode samtaler.

Hesten, Pigen og Snottrolden er en fortælling om venskab, udlængsel og det første store spring ud i verden. Om en grøn hest, der længes efter mere, og en pige, der bliver dens ven og følgesvend på eventyret.

Mit ønske er at skabe bøger, der ikke kun bliver læst én gang, men som bliver en del af de hyggestunder og samtaler, der er med til at give børn mod, fantasi og tro på sig selv.

Bogen er en del af Himmelheltene, et magisk bogunivers for børn og deres voksne. Her tror vi på, at eventyr, dialog og kreativitet kan give børn et sprog for det, de mærker, og minde dem om, at alle kan blive helten i deres eget liv.

0