
Hesten, Pigen og Snottrolden
Børnebog, 2015
Alder: 4-10 år
199,-
Om stærke venskaber. Om at forfølge drømmene. Om at tro på at det nok skal lykkes og på at stærke venskaber overlever alt. Selv en grusom Snottrold.
»Hesten, Pigen og Snottrolden« er fortællingen om den grønne hest, der føler sig fanget i sin dal og længes efter verden udenfor. En dag kommer en pige forbi, og det umage par bliver de bedste venner. De tager på eventyr sammen og kommer ud for vilde og livsfarlige strabadser.
Men med hjælp fra lidt magi og deres stærke venskab klarer de skærene. De opdager, at ikke ret meget er umuligt, hvis man tror på sig selv. Og hvis man har en god ven ved sin side. Eller på ryggen – hvis man er en grøn hest.
Dette er sagt
" ... Vores børn har længe haft Disney Frost som deres yndlings godnathistorie. Men efter at vi har fået Hesten, pigen og Snottrolden, er det blevet mine pigers yndlingslæsning. De er 4 og 7 år gamle.
Kærlig hilsen Lars og Kirsten "
" Kan vi læse den igen mor? - er Mollys standard bemærkning når vi læser i Hesten, Pigen og Snottrolden. Som vi efterhånden har gjort nogle gange allerede! Historien lukker os ind i en skøn fantasiverden og med de smukke illustrationer får vi sammen muligheden for at udforske og opdage.
Molly elsker bogen - og det gør mor også!"
Opslag fra Bogen

side 4-5
Hjemme i dalen
Hesten lever i sin smukke dal, men længes efter eventyr. Den kigger længselsfuldt efter fuglene som kan krydse den golde ørken der omkranser dalen. De eneste der klarer at komme levende igennem ørkenen er fuglene og de har så mange spændende eventyr at synge om.

side 6-7
Pigen i dalen
Hesten møder pigen. Et forunderligt møde der åbner verden.

side 12-13
Pigen og hesten på eventyr
Hesten og pigen og snottrolden kommer til et land, så anderledes og forunderligt...og kommer til at lande lige i panden på en fæl snottrold.