Webshop

Pakkeløsning | Sia og Den magiske sten samt malebog | fra 6 år

Den oprindelige pris var: 348,00 kr..Den aktuelle pris er: 299,00 kr..

Alder: Børn fra ca. 6 år – og deres forældre.
Sideantal bog: 60
Sideantal Malebog: 32

Dette er en pakkeløsning, hvor du både køber bogen og den tilhørende malebog til Sia og Den magiske sten.

Om bogen Sia og den magiske sten

Da Sia mister sin elskede hund Rex, begynder en lang rejse. Hun møder en magisk sten, der åbner døren til et eventyrligt univers. En verden med drager, der spyr ild, prinsesser, der græder tårer i spandevis og en muldvarp, der føler sig helt forkert i mødet med en flok vigtige valmuer.
Sia finder ud af, hvad følelser i virkeligheden er, og hun lærer, hvordan hun kan træne sine tanker, så hun bliver glad. Hun lærer også, at alting er en slags energi, og hvordan hun kan mestre den. Til sidst bliver alting godt igen, men først må hun, som alle andre helte, gå så grueligt meget igennem.

Til den voksne

Denne bog er til børn af bevidste forældre og bevidste voksne, der omgås børn. Den hjælper med at give børnene redskaber, så de kan vokse op og blive tilfredse, modige og autentiske voksne. Det er aldrig for sent at få en god barndom, så bogen hjælper også voksne med at slippe egne ubevidste mønstre, så de ikke gives videre til barnet.
Alle kender tyngdeloven, men der findes andre knapt så kendte lovmæssigheder. Loven om tiltrækning er én af dem. Himmelhelt-universet ønsker at udbrede dem på en eventyrlig måde, så alle børn kan mestre livet med lethed og meningsfuldhed. Alle fortjener følelsen af at være en helt i eget liv.

Køb bog og malebog her

Dette er den første bog i serien om Sia. Den efterfølges af “Sia og Den glemte elefant”, som kan læses uafhængigt af denne.


Bog roser

"MESTERLIG og dybt anbefalelsesværdig. Jeg er helt og ALDELES VILD med ’Sia og Den magiske sten’. Når jeg har besøg af børn (i stort set alle aldre) er det denne bog, de griber ud efter blandt mange andre børnebøger. Man mærker det allerede, når man åbner bogen – der er tale om HØJ KVALITET. Der er tale om en på alle måder MAGISK BØRNEBOG. Har du børn og børnebørn, så VENT IKKE - KØB DEN NU!" 

Lars Muhl

  • Det er virkelig den dejligste bog. Da jeg læste i den for mit barnebarn på 7 år, sad hun samtidig og farvede i malebogen. Pludselig stoppede hun op, fordi en følelse i historien mindede hende om en oplevelse fra skolen. Det gav os en rigtig god snak – og netop dét er, hvad denne vidunderlige bog kan. Tusind tak for anbefalingen 🙏❤️
    Dorte Hyldgaard
    Bedstemor
  • Bogen ‘Sia og den magiske sten’ er en af de mest fantastiske børnebøger, jeg har haft i reolen og læst for mine børn. Bøger som Paw Patrol eller Fortnite kan måske virke mere spændende for børn, men der er masser af dem, hvis det handler om ren underholdning. Som voksen har jeg altid følt, at der er alt for få børnebøger, der formidler vigtige pointer og værdifulde indsigter – noget, der hjælper børn med at forstå sig selv og verden på et dybere plan, ud over den klassiske 'fang skurken'-historie. I årevis har jeg savnet anderledes fortællinger, som både jeg og mine børn kan nyde – noget, der rummer dybde og refleksion for os begge. 'Sia og den magiske sten' tilbyder netop dette. Det er mere end bare en bog – det er et fantastisk redskab i forældreskabet. Tak, Eva og Susanne, for at have beriget Danmark med den. Det har vi virkelig brug for.
    Eva Walther
    eva walther film photography art
  • Det er nu over 100 år siden vores vestlige verdensforståelse tumlede rundt. Med Albert Einstein indvarsledes en ny tilværelsestydning. Kun langsomt er den nået dybt ned i folkehavet. Med 'Sia og Den magiske sten' er der givet et forløsende bud på, hvordan et liv og en livstydning kan se ud i denne nye kosmologi.
    Gamle temaer som livsmestring og personlig dannelse får her ny aktualitet. Som en gammel ’boomer’, der sidder lidt for fast i den gamle tids dogmer, er jeg glad for, at en så smukt illustreret og viis bog er tilgængelig for en ny generation. Børnene behøver ikke sidde fast i en gammel fortælling om arv og miljø. Der er en mulighed for at lade et større Liv være gældende. Det er godt nyt til såvel unge som gamle. Så hvad med at læse den sammen?
    Peder Poulsen
    Præst
  • “Mine” børnehavebørn er som tryllebundet, når jeg læser højt fra Sia og den magiske sten. De elsker historien, fordi den taler lige ind i hjertet på både børn og voksne, og er fuld af de mest vidunderlige billeder. Børnene forstår helt intuitivt, hvad historien handler om på et dybere plan - og kan virkelig relatere den til sit eget liv.
    Nogle gange sidder vi også bare og kigger på billederne, og det giver ALTID anledning til dybe og vigtige snakke om, hvad der er på spil i børnenes liv, deres oplevelser, hvad de er optagede af, kede af, vrede over osv.
    Jeg oplever, at bogen har været medvirkende til, at jeg som pædagog får en endnu tættere tilknytning til børnene, og kan hjælpe børnene …
    - nogle børn har brug for hjælp og værktøjer til at tæmme den indre drage.
    - nogle børn har brug for hjælp til at skifte kanal på den indre radio, så de ikke kommer til at flytte ind i en bestemt følelse.
    - nogle børn har brug for hjælp til at mærke sig selv og sine grænser og give udtryk for ønsker, behov og sine ja’er og nej’er.
    - Og i alle ovenstående eksempler gør det sig gældende, at jeg sammen med børnene har fået en fælles referenceramme og et fælles sprog omkring følelser, energier osv. Med udgangspunkt i bogen - og den pædagogiske læreplan, har vi lavet et lille projekt ud af det og …
    • Malet vores egne magiske sten
    • Malet selvportrætter, der illustrerer forskellige følelser
    • Lavet børneyoga, hvor vi har forvandlet os til figurerne i bogen og arbejdet med at mærke de forskellige frekvenser på følelsesskalaen - og lavet “tanketræning” i form af forskellige åndedrætsøvelser og meditationer, samt arbejdet med pædagogisk massage.
    Jeg ser også, at bogens univers og temaer bliver en del af børnenes rollelege.
    Jeg er meget begejstret for bogen og anbefaler bogen til alle pædagoger i dagtilbud og skoleverdenen, der ligesom jeg drømmer om en verden, hvor børn - ligesom Sia i bogen - finder ud af, hvad følelser i virkeligheden er, og hvordan man kan træne sine tanker, så man bliver glad, og lære, at alting er en slags energi, og hvordan man kan mestre den.
    Faktisk anbefaler jeg bogen til alle pædagoger, lærere, terapeuter, mødre, fædre, bedsteforældre og andre, der har noget på hjerte og vil gøre en forskel i børns liv - og bidrage positivt til børns udvikling og trivsel.”
    Janina Johansen
    Mor til Josefine (2014) og Nanna (2007) ❤️ Pædagog ❤️Børneyogalærer ❤️ Massageterapeut ❤️
  • ”Eva Ehler og Susanne Frandsen har begået noget meget fornemt med bogen “Sia og den magiske sten”. Det er virkelig både håndværk og kunst - en børnebog på en helt ny måde - med levende tegninger, gode ord og den dybe sans for virkelighedens mange lag. Dejligt forfriskende og originalt. Det er en børnebog OG malebog, som Rosa allerede har kastet sig over her i hjemmet!”

     

    Søren Hauge
    Spirituel underviser, coach og forfatter
  • Jeg kan ikke sige andet end LÆS DEN ❤️ læs den for dine børn, læs den med dig selv, læs den for dine venner, læs den for din partner, læs den som familie. 📖
    Bogen ”Sia og Den magiske sten” af Eva Ehler og Susanne Frandsen fra Himmelheltene - et magisk univers om personligt lederskab i børnehøjde får 5 skinnende stjerner 🌟🌟🌟🌟🌟 af tvillingerne Almina & Isabella 5år og mor og far. Ja af hele familien. 🙏
    Hvordan kan en børnebog ramme så bredt og smukt på én gang? Vi er overvældede af følelser, glæde og inspiration. Det er en af de mest fantastiske bøger jeg nogensinde har læst med vores piger. Vi er fuldstændig på bølgelængde med indhold, budskab og de smukke illustrationer. WOW en bog ❤️
    På magisk vis kommer vi omkring følelser vi alle kender til, glæde, lykke, vrede, sorg, tristhed, skam og savn. Vi følger pigen Sia der har mistet sin hund og som i nuet har svært ved at se nogen vej ud af sorgen. Sammen med Sia og hendes magiske sten bliver vi ført igennem de mest fantastiske historier, der i virkeligheden handler om tanker og følelser og hvordan vi kan lære vores børn at være deres egne tanketryllekunstnere.
    I de magiske historier og eventyr som Sia kommer ud på, får vi sat følelser og tanker i børneperspektiv og gennem fordybelse i bogen, kan du sammen med dine børn gå på opdagelse i deres indre og lære dem at mestre følelsernes energier og kraft.
    Vi har brugt bogen til gode dialoger med pigerne (og hinanden) og vi har læst den over flere dage for at arbejde med de essentielle energier der driver vores følelser i hverdagen i både gode og udfordrende situationer.
    Tak for en magisk børnebog der rammer dybt ind i hjertet og får tankerne til at arbejde på den mest fantastiske måde. ❤️ Vi sender de varmeste anbefalinger til både stor og små.
    Tulle Sølyst Jeberg
    En rejse i børnehøjde
  • Et fantastisk arbejde i har lavet. ❤ Den er skøn ❤
    Mette Holm
    Psykolog
  • Har lige læst Sia og Den magiske sten 💝
    Den er vidunderlig, magisk, kærlig, spændende – ja den har det hele 🎁 Let læselig og utrolig nem at forstå. Den røde tråd holder og sløjfen bindes så fint i slutningen. 🥰 Tillykke med mesterværket 🎂☕️💝
    Inge Langholz
  • Med min baggrund som dansklærer, fandt jeg bogen interessant i flere sammenhænge. F.eks. kunne den bruges som en multimodaltekst - i en skolesammenhæng. Jeg havde dog for øje, at det var mine egne børn, som skulle have nytte af den. Efter, at vi har læst den, snakket om de temaer, der optræder i den, og efterfølgende brugt malebogen, har jeg skrevet en anmeldelse af bogen ud fra følgende punkter:

    Funktionalitet: 4 ud af 5 - Idéen bag bogen og tanken om, at gøre børn helten i deres eget liv er god.

    Min søn på 8 år slugte alle ord, der blev læst for ham, han stillede reflekterende spørgsmål til bogens problematikker, og måden disse blev løst på. Bogen kommer med et godt budskab. Den sætter de følelser, som de fleste børn går med i perspektiv, og den kommer med forslag til løsninger og tacklinger af hverdagsfølelser og/eller problematikker i et børneperspektiv.

    Kvalitet: 4 ud af 5 - Bogen er lavet i en god kvalitet. Den kan holde til at blive læst mange gange. Jeg kunne dog ønske, at der var farver på alle billeder i bogen. Bogens indholdsmæssige kvalitet, er som beskrevet ovenfor rigtig god.

    Pris: 3 ud af 5 - Jeg synes umiddelbart, at prisen er en smule høj. Jeg ville ikke selv købe den til den pris. Den er dog alle pengene værd, når man har læst den og fundet ud af, hvad den indeholder.

     

    Johanne
    Skolelærer, Mor & Momsterblogger
  • ”Det er første gang i mit lange liv, at jeg læser, - eller hører om, en børnebog, der indeholder så meget dyb visdom, som det jeg lige har læst. Det er en vanskelig sag at få Universets evige lovmæssigheder, formuleret så børn kan forstå det og voksne kan lære af det. Bogen er simpelthen GULD... dertil smukt formuleret”.

    Henny Mikkelsen
    Psykoterapeut og astrolog
  • ”En fuldkommen magisk børnebog, der taler lige ind i hjertet. Drømmer du om, at dit barn opdager sin skaberkraft og livsenergi, har du nu en vidunderlig hjælper ved hånden. Ny viden og ældgammel visdom forenes i bogen til et fortryllende og letforståeligt vejkort - ind i vores dybe forbundenhed med os selv og alting. Sikken en funklende gave til verdens børn og forældre”.
    Eva Andrea
    Forfatter og spirituel lærer
7500

har allerede købt bogen

“En fuldkommen magisk børnebog, der taler lige ind i hjertet. Drømmer du om, at dit barn opdager sin skaberkraft og livsenergi, har du nu en vidunderlig hjælper ved hånden. Ny viden og ældgammel visdom forenes i bogen til et fortryllende og letforståeligt vejkort – ind i vores dybe forbundethed med os selv og alting. Sikken en funklende gave til verdens børn og forældre.”
Eva Andrea, forfatter og spirituel lærer.

Lær dit barn at mestre sine følelser

Hvad gør du, når du selv er fanget i en tung følelse eller taler til eller om dig selv med en hård indre kritisk stemme?

Vender I jer indad eller udad? I et indre eller et ydre drama?
Begge dele føles som at ende med Sorteper i et spil, man ikke har lyst til at spille.

Måske har du som forælder allerede selv lavet en del indre arbejde, hvor du har fået bevidsthed på dine egne ubevidste mønstre og følelser. Men måske mangler du en bro, du som voksen kan bruge i formidlingen af din visdom til dine eller andres børn.

Måske er du bedsteforælder, der ønsker at give dine børnebørn et kærligt sprog for følelser – og samtidig selv finde nye måder at tale om det svære på.

Eller måske har du endnu ikke arbejdet så meget med dit personlige lederskab, men vil alligevel gerne give nogle redskaber videre til dit barn eller barnebarn, så I kan lære at mestre livet med lethed – sammen.

 

 

Du kunne også være interesseret i…

0