Webshop

Magisk pakkeløsning | Fra 4 år

Original price was: 656,00 kr..Current price is: 548,00 kr..

Dette er en pakkeløsning, hvor du både køber bogen Hesten, Pigen og Snottrolden, den tilhørene malebog samt dialogisk guide hertil og Sia og Den magiske sten og den tilhørende malebog til Sia og Den magiske sten. I alt 2 bøger og 2 malebøger samt en dialogisk Guide.

Om bogen Sia og den magiske sten fra 6+

Normalpris kr. 249,-
Alder: 6-12 år
Sideantal: 60

Da Sia mister sin elskede hund Rex, begynder en lang rejse. Hun møder en magisk sten, der åbner døren til et eventyrligt univers. En verden med drager, der spyr ild, prinsesser, der græder tårer i spandevis og en muldvarp, der føler sig helt forkert i mødet med en flok vigtige valmuer.

Sia finder ud af, hvad følelser i virkeligheden er, og hun lærer, hvordan hun kan træne sine tanker, så hun bliver glad. Hun lærer også, at alting er en slags energi, og hvordan hun kan mestre den. Til sidst bliver alting godt igen, men først må hun, som alle andre helte, gå så grueligt meget igennem.

Til bogen Sia og Den magiske sten er lavet en malebog. Malebogen består af 32 håndtegnede tegninger og egner sig til fordybelse for både børn og voksne. Malebogen forankrer visdommen fra bogen i dit barn. Normalpris 99,- kr.

Om børnebogen Hesten, Pigen og Snottrolden

Normalpris: kr. 199,-
Alder: 4-10 år
Sideantal bog: 32 sider
Sideantal malebog: 32 sider
Dialogisk guide: 7 sider

Om stærke venskaber. Om at forfølge drømmene. Om at tro på at det nok skal lykkes og på at stærke venskaber overlever alt. Selv en grusom Snottrold.

»Hesten, Pigen og Snottrolden« er fortællingen om den grønne hest, der føler sig fanget i sin dal og længes efter verden udenfor. En dag kommer en pige forbi, og det umage par bliver de bedste venner. De tager på eventyr sammen og kommer ud for vilde og livsfarlige strabadser.

Men med hjælp fra lidt magi og deres stærke venskab klarer de skærene. De opdager, at ikke ret meget er umuligt, hvis man tror på sig selv. Og hvis man har en god ven ved sin side. Eller på ryggen – hvis man er en grøn hest.

Malebogen til ”Hesten, Pigen og Snottrolden” tager dig med på et eventyr sammen med Hesten og Pigen og alle de eventyrlige væsner, de møder på deres vej. Der er fantasanter, humpeligimper, fulgigotter, engle og trolde. I denne malebog kan du have sjov med at farvelægge alle væsnerne og bestemme, hvordan de skal se ud. Det er kun din fantasi, der sætter grænsen.

Til Hesten, Pigen og Snottrolden er lavet en dialogisk guide på 7 sider, der er et smukt værktøj til at skabe meningsfulde samtaler med sit barn og skærpe opmærksomheden på bogens detaljer.

SPAR I ALT KR. 108,- kr <3

Til den voksne

Dette er en magisk bogpakke hvor du får det bedste fra Himmelheltuniverset. Hesten, Pigen om snottrolden en eventyrligfortælling om venskab og det at turde at springe ud i livet (til børn fra 4 år) samt Sia og Den magiske sten, der er til børn af bevidste forældre og bevidste voksne, der omgås børn. (til børn fra 6 år)

Begge er bøger dine børn gerne vil have læst igen og på hver sin måde er de fantastiske til at skabe dialog med dit barn.


Sia og Den magiske sten

Sia og Den magiske sten hjælper med at give børnene redskaber, så de kan vokse op og blive tilfredse, modige og autentiske voksne. Det er aldrig for sent at få en god barndom, så bogen hjælper også voksne med at slippe egne ubevidste mønstre, så de ikke gives videre til barnet.

Alle kender tyngdeloven, men der findes andre knapt så kendte lovmæssigheder. Loven om tiltrækning er én af dem. Himmelhelt-universet ønsker at udbrede dem på en eventyrlig måde, så alle børn kan mestre livet med lethed og meningsfuldhed. Alle fortjener følelsen af at være en helt i eget liv.

Sia finder ud af, hvad følelser i virkeligheden er, og hun lærer, hvordan hun kan træne sine tanker, så hun bliver glad. Hun lærer også, at alting er en slags energi, og hvordan hun kan mestre den. Til sidst bliver alting godt igen, men først må hun, som alle andre helte, gå så grueligt meget igennem.

Hesten, Pigen og Snottrolden

Hesten, Pigen og Snottrolden kan oplæses som en helt almindelig bog. Til bogen er lavet en 7 siders guide til dialogisk læsning med dit barn. I modsætning til traditionel oplæsning er dialogisk læsning en læsemetode, hvor den voksne forsøger at skabe et sprogligt sammenspil med børnene. Dette gøres ved at stille spørgsmål og engagere børnene under læsningen, så børnene bliver udfordret og opfordret til at snakke om bogens indhold. Forskning har vist at dialogisk læsning markant udvikler børnenes kommunikative kompetencer markant. Guiden er sprængfyldt med ideer til både hvad du kan tale med barnet om i bogen handling og ideer til hvad i kan tale om ud fra billederne. Dertil er der forslag til forskellige aktiviteter én af dem er f.eks at lege med slim - da troldesnot er ret slimet :-)


Bogroser Sia og Den magiske sten

  • Lars Muhl
    Mesterlig og dybt anbefalelsesværdig. Jeg er helt og aldeles vild med Sia og Den magiske sten. Når jeg har besøg af børn (i stort set alle aldre) er det denne bog de griber ud efter blandt mange andre børnebøger. Man mærker det allerede når man åbner bogen – der er tale om høj kvalitet. Der er tale om en på alle måder magisk børnebog. Har du børn og børnebørn, så vent ikke – køb den nu!
    Lars Muhl
    Forfatter, mystiker og musiker
  • Bogen ‘Sia og den magiske sten’ er en af de mest fantastiske børnebøger, jeg har haft i reolen og læst for mine børn. Bøger som Paw Patrol eller Fortnite kan måske virke mere spændende for børn, men der er masser af dem, hvis det handler om ren underholdning. Som voksen har jeg altid følt, at der er alt for få børnebøger, der formidler vigtige pointer og værdifulde indsigter – noget, der hjælper børn med at forstå sig selv og verden på et dybere plan, ud over den klassiske 'fang skurken'-historie. I årevis har jeg savnet anderledes fortællinger, som både jeg og mine børn kan nyde – noget, der rummer dybde og refleksion for os begge. 'Sia og den magiske sten' tilbyder netop dette. Det er mere end bare en bog – det er et fantastisk redskab i forældreskabet. Tak, Eva og Susanne, for at have beriget Danmark med den. Det har vi virkelig brug for.
    Eva Walther
    eva walther film photography art
  • Det er den bedste børnebog, jeg har læst med min datter!❤️ hun fik den i fødselsdagsgave, og den er slidt i stykker😊den beskriver følelser så billedligt og smukt, så alle børn kan forstå, at alle følelser er ok, de skal bare lige finde ud af, hvad de betyder og hvorfor❤️, den er så smukt illustreret og så skønt fortalt, og den får 5 stjerner ud af 5 herfra. Har du svært ved at tale følelser med dit barn, eller omvendt, så er denne bog det bedste redskab🙏 En fantastisk julegave eller kærlighedsgave eller hvad du ønsker- vi giver den som gave til dem med børn, og den glæder hver gang😊❤️ - så bare tak❤️
    Helle Buhl Amdisen
    Mindadvisor i positive tankemønstre, forfatter, coach og terapeut.
  • Det er nu over 100 år siden vores vestlige verdensforståelse tumlede rundt. Med Albert Einstein indvarsledes en ny tilværelsestydning. Kun langsomt er den nået dybt ned i folkehavet. Med 'Sia og Den magiske sten' er der givet et forløsende bud på, hvordan et liv og en livstydning kan se ud i denne nye kosmologi.
    Gamle temaer som livsmestring og personlig dannelse får her ny aktualitet. Som en gammel ’boomer’, der sidder lidt for fast i den gamle tids dogmer, er jeg glad for, at en så smukt illustreret og viis bog er tilgængelig for en ny generation. Børnene behøver ikke sidde fast i en gammel fortælling om arv og miljø. Der er en mulighed for at lade et større Liv være gældende. Det er godt nyt til såvel unge som gamle. Så hvad med at læse den sammen?
    Peder Poulsen
    Præst
  • “Mine” børnehavebørn er som tryllebundet, når jeg læser højt fra Sia og den magiske sten. De elsker historien, fordi den taler lige ind i hjertet på både børn og voksne, og er fuld af de mest vidunderlige billeder. Børnene forstår helt intuitivt, hvad historien handler om på et dybere plan - og kan virkelig relatere den til sit eget liv.
    Nogle gange sidder vi også bare og kigger på billederne, og det giver ALTID anledning til dybe og vigtige snakke om, hvad der er på spil i børnenes liv, deres oplevelser, hvad de er optagede af, kede af, vrede over osv.
    Jeg oplever, at bogen har været medvirkende til, at jeg som pædagog får en endnu tættere tilknytning til børnene, og kan hjælpe børnene …
    - nogle børn har brug for hjælp og værktøjer til at tæmme den indre drage.
    - nogle børn har brug for hjælp til at skifte kanal på den indre radio, så de ikke kommer til at flytte ind i en bestemt følelse.
    - nogle børn har brug for hjælp til at mærke sig selv og sine grænser og give udtryk for ønsker, behov og sine ja’er og nej’er.
    - Og i alle ovenstående eksempler gør det sig gældende, at jeg sammen med børnene har fået en fælles referenceramme og et fælles sprog omkring følelser, energier osv. Med udgangspunkt i bogen - og den pædagogiske læreplan, har vi lavet et lille projekt ud af det og …
    • Malet vores egne magiske sten
    • Malet selvportrætter, der illustrerer forskellige følelser
    • Lavet børneyoga, hvor vi har forvandlet os til figurerne i bogen og arbejdet med at mærke de forskellige frekvenser på følelsesskalaen - og lavet “tanketræning” i form af forskellige åndedrætsøvelser og meditationer, samt arbejdet med pædagogisk massage.
    Jeg ser også, at bogens univers og temaer bliver en del af børnenes rollelege.
    Jeg er meget begejstret for bogen og anbefaler bogen til alle pædagoger i dagtilbud og skoleverdenen, der ligesom jeg drømmer om en verden, hvor børn - ligesom Sia i bogen - finder ud af, hvad følelser i virkeligheden er, og hvordan man kan træne sine tanker, så man bliver glad, og lære, at alting er en slags energi, og hvordan man kan mestre den.
    Faktisk anbefaler jeg bogen til alle pædagoger, lærere, terapeuter, mødre, fædre, bedsteforældre og andre, der har noget på hjerte og vil gøre en forskel i børns liv - og bidrage positivt til børns udvikling og trivsel.”
    Janina Johansen
    Mor til Josefine (2014) og Nanna (2007) ❤️ Pædagog ❤️Børneyogalærer ❤️ Massageterapeut ❤️
  • ”Eva Ehler og Susanne Frandsen har begået noget meget fornemt med bogen “Sia og den magiske sten”. Det er virkelig både håndværk og kunst - en børnebog på en helt ny måde - med levende tegninger, gode ord og den dybe sans for virkelighedens mange lag. Dejligt forfriskende og originalt. Det er en børnebog OG malebog, som Rosa allerede har kastet sig over her i hjemmet!”

     

    Søren Hauge
    Spirituel underviser, coach og forfatter
  • Jeg kan ikke sige andet end LÆS DEN ❤️ læs den for dine børn, læs den med dig selv, læs den for dine venner, læs den for din partner, læs den som familie. 📖
    Bogen ”Sia og Den magiske sten” af Eva Ehler og Susanne Frandsen fra Himmelheltene - et magisk univers om personligt lederskab i børnehøjde får 5 skinnende stjerner 🌟🌟🌟🌟🌟 af tvillingerne Almina & Isabella 5år og mor og far. Ja af hele familien. 🙏
    Hvordan kan en børnebog ramme så bredt og smukt på én gang? Vi er overvældede af følelser, glæde og inspiration. Det er en af de mest fantastiske bøger jeg nogensinde har læst med vores piger. Vi er fuldstændig på bølgelængde med indhold, budskab og de smukke illustrationer. WOW en bog ❤️
    På magisk vis kommer vi omkring følelser vi alle kender til, glæde, lykke, vrede, sorg, tristhed, skam og savn. Vi følger pigen Sia der har mistet sin hund og som i nuet har svært ved at se nogen vej ud af sorgen. Sammen med Sia og hendes magiske sten bliver vi ført igennem de mest fantastiske historier, der i virkeligheden handler om tanker og følelser og hvordan vi kan lære vores børn at være deres egne tanketryllekunstnere.
    I de magiske historier og eventyr som Sia kommer ud på, får vi sat følelser og tanker i børneperspektiv og gennem fordybelse i bogen, kan du sammen med dine børn gå på opdagelse i deres indre og lære dem at mestre følelsernes energier og kraft.
    Vi har brugt bogen til gode dialoger med pigerne (og hinanden) og vi har læst den over flere dage for at arbejde med de essentielle energier der driver vores følelser i hverdagen i både gode og udfordrende situationer.
    Tak for en magisk børnebog der rammer dybt ind i hjertet og får tankerne til at arbejde på den mest fantastiske måde. ❤️ Vi sender de varmeste anbefalinger til både stor og små.
    Tulle Sølyst Jeberg
    En rejse i børnehøjde
  • Et fantastisk arbejde i har lavet. ❤ Den er skøn ❤
    Mette Holm
    Psykolog
  • Har lige læst Sia og Den magiske sten 💝
    Den er vidunderlig, magisk, kærlig, spændende – ja den har det hele 🎁 Let læselig og utrolig nem at forstå. Den røde tråd holder og sløjfen bindes så fint i slutningen. 🥰 Tillykke med mesterværket 🎂☕️💝
    Inge Langholz
  • Med min baggrund som dansklærer, fandt jeg bogen interessant i flere sammenhænge. F.eks. kunne den bruges som en multimodaltekst - i en skolesammenhæng. Jeg havde dog for øje, at det var mine egne børn, som skulle have nytte af den. Efter, at vi har læst den, snakket om de temaer, der optræder i den, og efterfølgende brugt malebogen, har jeg skrevet en anmeldelse af bogen ud fra følgende punkter:

    Funktionalitet: 4 ud af 5 - Idéen bag bogen og tanken om, at gøre børn helten i deres eget liv er god.

    Min søn på 8 år slugte alle ord, der blev læst for ham, han stillede reflekterende spørgsmål til bogens problematikker, og måden disse blev løst på. Bogen kommer med et godt budskab. Den sætter de følelser, som de fleste børn går med i perspektiv, og den kommer med forslag til løsninger og tacklinger af hverdagsfølelser og/eller problematikker i et børneperspektiv.

    Kvalitet: 4 ud af 5 - Bogen er lavet i en god kvalitet. Den kan holde til at blive læst mange gange. Jeg kunne dog ønske, at der var farver på alle billeder i bogen. Bogens indholdsmæssige kvalitet, er som beskrevet ovenfor rigtig god.

    Pris: 3 ud af 5 - Jeg synes umiddelbart, at prisen er en smule høj. Jeg ville ikke selv købe den til den pris. Den er dog alle pengene værd, når man har læst den og fundet ud af, hvad den indeholder.

     

    Johanne
    Skolelærer, Mor & Momsterblogger
  • ”Sia og den magiske sten har gjort mig klogere, og jeg er meget begejstret! Den hvide takkesten er magisk i fortællingerne!

    Fortællingerne om Sia er fortalt i et billedligt sprog. Jeg kan leve mig ind i alle beskrivelserne. De følelsesmæssige reaktionsmønstre, som beskrives, er alment menneskelige, for de vækker genklang i mit liv og i mine følelser. Hvis vi reagerer uhensigtsmæssigt og på den baggrund kommer ud i konflikter, kan vi ved at læse bogen få hjælp til at reagere på en mere hensigtsmæssig måde til glæde for os selv og andre. Det beskrives så flot, hvor- dan det kan gøres.

    Bogen fortæller om det at være menneske - og som præst kan jeg sige, at vi er alle børn - og denne bog er virkelig for børn i alle aldre. Man kommer helt automatisk til at leve et mere positivt liv ved at forstå det, der bliver lagt op til.

    Yderligere er der nogle fantastiske billeder i bogen, som er så farvestrålende - sigende - inspirerende og giver fortællingerne en ekstra dimension. Det er en flot bog, som kun kan være med til at gøre kommunikation mere forståelig og kærlig i dit liv sammen med andre”.

     

    Hanne Ellemann Rytter
    Præst
  • ”Det er første gang i mit lange liv, at jeg læser, - eller hører om, en børnebog, der indeholder så meget dyb visdom, som det jeg lige har læst. Det er en vanskelig sag at få Universets evige lovmæssigheder, formuleret så børn kan forstå det og voksne kan lære af det. Bogen er simpelthen GULD... dertil smukt formuleret”.

    Henny Mikkelsen
    Psykoterapeut og astrolog
  • ”En fuldkommen magisk børnebog, der taler lige ind i hjertet. Drømmer du om, at dit barn opdager sin skaberkraft og livsenergi, har du nu en vidunderlig hjælper ved hånden. Ny viden og ældgammel visdom forenes i bogen til et fortryllende og letforståeligt vejkort - ind i vores dybe forbundenhed med os selv og alting. Sikken en funklende gave til verdens børn og forældre”.
    Eva Andrea
    Forfatter og spirituel lærer

Bogroser Hesten, Pigen og Snottrolden

  • En genial bog. Vi har brugt den ved skolestarterne. Den lægger op til mange gode snakke 💜
    SFO & Indskolingsleder
  • Hesten, Pigen og Snottrolden af Forfatter og illustrator Eva får 5 gyldne stjerner 🌟🌟🌟🌟🌟 WOW en fantastisk børnebog om venskab, hjælpsomhed, glæde og det at turde udfordre sig selv og springe ud af sin tryghedszone. De gode forslag til dialogisk læsning er genialt lavet, det giver eventyret endnu mere dybde. Vi kan varmt anbefale denne skønne bog hvor du kan få en hyggelig læseoplevelse sammen med dit barn.
    Tulle Sølyst Jeberg. En rejse i børnhøjde
  • 🌟🌟🌟🌟🌟
    Hesten, Pigen og Snottrolden er mere end bare et børneeventyr. Det er mest af alt en fortælling om venskab, loyalitet og at forfølge sine drømme. Eva Ehlers farverige illustrationer giver det lidt utraditionelle univers et magisk pust, og man efterlades med en glad følelse i maven ved slutningen. Samtidig ved man, at det ikke er slutningen... at eventyret vil fortsætte i det uendelige i al dets magi. Hesten, Pigen og Snottrolden er en fortælling, der er som skabt til højtlæsning. Der er alle muligheder for at bruge fagter, lave stemmer og bruge lidt drama i sin fremførelse af de magiske væseners rejse.
    Liv Sivebæk
  • 🌟🌟🌟🌟🌟
    Jeg købte bogen og efterfølgende blev det meget hurtigt yndlingsbogen herhjemme. Fortællingen er gribende/spændende og de smukke tegninger (som forfatteren selv har tegnet) er fortryllende. - vi er VILDE med den og håber på en efterfølger.
    Marie Bernet
  • 🌟🌟🌟🌟🌟
    Jeg stod og snakkede med en dreng jeg var pædagog for i SFO’en. Vi kom ind på hvilke bøger han fik læst som godnat læsning, hvortil han svarede “jeg får læst min yndlings bog, hvor der er en rigtig grum trold, som skyder med snot”. Jeg spurgte ham, hvorfor lige netop den bog var hans yndlings, hvortil han svarede “jeg synes bare den trold er så sjov og uhyggelig!”. Så selvom Ipads og lynhurtige computerspil fylder meget børns hverdag, kan eventyrsbøger altså stadigvæk gøre indtryk og fange børns interesse og det må man sige at Pigen, hesten og snottrolden har gjort!
    Cecilie Booeris Jensen, pædagog
  • 🌟🌟🌟🌟🌟
    Hesten, Pigen & Snottrolden” er den fineste fortælling om venskab, længsel og mod - charmerende fortalt med humor, i børnehøjde. Handlingen inviterer til dialogisk læsning, hvor børnene kan komme i kontakt med deres fantasi, refleksion, undren og værdier og historien kan perspektiveres til deres egen hverdag og liv - og livets små og store spørgsmål. Som læser og lytter drages man ind i det fine spirituelle univers der danner ramme om fortællingen og man tryllebindes af bogens smukke tegninger. Jeg kan varmt anbefale bogen til børn og barnlige sjæle der elsker en god historie, hvor man kommer med på en rejse og et spændende og magisk eventyr. 💖
    Linda Maria Csösz-Erdei, sangerinde & psykomotorisk terapeut
  • 🌟🌟🌟🌟🌟
    Jeg har med stor glæde, brugt Eva Ehlers fantastiske børnebog, Hesten, Pigen og Snottrolden, som højtlæsningsbog for min daværende 2. klasse. Under oplæsningen havde jeg valgt at supplere med genstande til at underbygge, dramatisere, og dimensionere med, så som en lille flaske med lyslilla glimmer ( tryllestøv), en stor glasprisme ( den pigen har i historien) mm... altsammen noget der kan skaffes nemt og billigt😊👍🏻

    Jeg arbejdede dialogisk, og efter uafbrudt 1. gangs oplæsning, arbejdede vi på klassen videre dialogisk, hvor vi dykkede ned i nogle af de mange flotte og blomstrende ord, der endnu kan være nye for aldersgruppen.

    Jeg udprintede og laminerede de billeder fra bogen, der ligger på Ehlers hjemmeside til gratis downloadning, så vi på klassen også kunne komme omkring handlingsbro med start, midte og slutning, hvilket vi gjorde in plenum. Man kunne også vælge, at kopiere denne billede-serie til grupper, og lade dem sætte dem i kronologisk rækkefølge, hvorefter man på klassen kan finde frem til det korrekte sammen. Børnene farvelagde også de tilhørende malebogssider, og nød det meget.

    De var nu toptunede til at bevæge sig ud som små forfatterspirer i deres egen kommende fantastiske fortælling🧚🏻‍♂️🧙‍♀️🧞‍♂️🐉
    Christina Lorentzen, Lærer i indskolingen
  • 🌟🌟🌟🌟🌟
    Kan vi læse den igen mor? - er Mollys standard bemærkning når vi læser i Hesten, Pigen og Snottrolden. Som vi efterhånden har gjort nogle gange allerede! Historien lukker os ind i en skøn fantasiverden og med de smukke illustrationer får vi sammen muligheden for at udforske og opdage. Molly elsker bogen - og det gør mor også!
    Inge Temple
    Facilitator, forfatter og coach
  • 🌟🌟🌟🌟🌟
    Vores børn har længe haft Disney Frost som deres yndlings godnathistorie. Men efter at vi har fået Hesten, pigen og Snottrolden, er det blevet mine pigers yndlingslæsning. De er 4 og 7 år gamle.
    Lars Bach Hansen
0