Webshop

Creative Soul Mandalas | fra 15 år

149,00 kr.

Malebog

Alder: Unge og voksne.
32 mandalaer samt en intro til at blive kreativ med mandalaer og 32 citater. Der er kun trykt én mandala på hver side.
Bogformat: 21 x 27 cm

Unik håndtegnet mandala malebog – Find ro og kreativt flow

Mit håb med disse håndtegnede mandalaer er at inspirere dig til at være din egen lille rebel. Bryd reglerne for, hvad ’perfekt’ betyder, og lad din indre kreativitet strømme frit. Du er intet mindre end uperfekt perfekt, præcis som naturen. Her er intet fuldstændigt symmetrisk, og alligevel forekommer naturens former os harmoniske og i balance. Har du en kreativ blokering? Eller føler du dig måske stresset og har brug for en pause? Find flow og arbejd effektfuldt med affirmationer, så du kan overkomme eventuelle kreative blokeringer og blive tanketryllekunstner. Måske har du bare lyst til at farvelægge mandalaer? Tag dine farver frem! Posca tuscher, glimmerfarver, neontuscher, farveblyanter – her er plads til at farvelægge med lige de farver, du har lyst til.
Til hver mandala er der et citat, men du er også velkommen til at lave dit eget. Ideen er, at du arbejder med dine egne overbevisninger, mens du maler. Undervejs vil du muligvis opdage, at den der bestemmer over dine tanker, er dig selv, ingen andre. Og måske vil du, ligesom jeg, opnå en endelig accept af din egen uperfekte perfektion. Hvordan du arbejder, er naturligvis helt op til dig selv.

At farvelægge mandalaer er efterhånden en almen kendt metode til at skabe ro i krop og hoved og til at mindske stress. At farvelægge udsnit af mandalaer er en ny måde at tænke mandalafarvelægning på. Ved at fokusere på et udsnit af en mandala kan du nemlig mindske presset for at skabe noget ‘perfekt’. Dette kan også fremme dit kreative flow og gøre farvelægningen mere varieret og interessant ved at reducere gentagelsen af mange ens felter.

I malebogen er der et link til en online ressource, hvor du kan hente inspiration til farvelægning og meditativ musik, som du kan lytte til, mens du farvelægger.

Du vælger selv, hvordan du vil farvelægge denne bog, og du kan farvelægge med det, du har lyst til. Om du bruger farveblyanter, tuscher, eller noget helt tredje, er helt op til dig. Det er din bog, og det er dig, der bestemmer. Og det bedste er, at siderne kan tages ud. På den måde kan du nemt hænge dine værker op eller dele glæden ved at farvelægge med en, du har kær.

“Farvelægning af mandalaer kan reducere stress og øge kreativiteten. Det hjælper med at skabe en meditativ tilstand, som kan være gavnlig for at reducere angst.”

Dr. Nicola Holt fra University of the West of England

Jung mente, at skabelsen af mandalaer tilbød en “sikker tilflugt for indre forsoning og helhed”, der skabte et helligt rum, hvor vi kan invitere Selvet. Han bemærkede også, at skabelsen af mandalaer havde en beroligende og fokuserende effekt på hans patienters psykologiske tilstande. Jeg har personligt observeret dette som værende sandt, når jeg selv har tegnet og farvelagt mine egne mandalaer.

Roser til Creative Soul Mandalas malebogen <3

Elisa Bøgebo


Jeg bruger min bog på den måde, at jeg maler sammen med dem, der besøger mig. Der opstår dybe samtaler eller en følelse af ro, selv med folk, hvor vi ikke taler samme sprog. Man skriver navn og dato på den, man er i gang med. Man kan også skrive et digt eller en hilsen hele vejen rundt i kanten. Det bruger min veninde fra Litauen, og det er meget inspirerende. Man ser ind i sig selv i stedet for, som mange gør, når de ser på mobilen og fjerner sig fra sig selv og andre. Jeg er mor til seks børn. De to ældste maler mandalas og fordyber sig i det. Det er meget vigtigt for dem, at bogen er smuk, da de ligger fremme i deres afbalancerede hjem, men de er også voksne nu. De andre maler på deres egen alderssvarende måde.

Mor og datter bogdragerne


Vi alle tre elsker at male mandalas og fordybe os. Nogle gange sammen, andre gange alene, mens vi måske lytter til musik (f.eks. meditativ og dejlig musik) eller en lydbog. Det giver en dejlig ro at sidde og være kreativ med denne håndtegnede og meget veludførte mandalas malebog. Den er afstressende, hjælper mod tankemylder, og vi glædes over resultatet gennem hele processen. Man kan gøre det uperfekte perfekt!
 

Pernille Wulff


En slags aktiv meditation med et fokus (citaterne), indre rejse (hjulpet af musikken) og en oplevelse af at have skabt noget smukt og symmetrisk (jeg bruger farverne symmetrisk). Noget bliver “helt” og færdiggjort. Den er særlig god, hvis man har modstand på at “lave ingenting” for at tage sig af sig selv.

Maria Bøhm Nielsen


Jeg glemmer tiden og har det skønt. Hovedet bliver ryddet for tanker og roen indfinder sig. Papiret er tykt og lækkert og jeg kan bruge både tuscher og farveblyanter. Tegningerne er perfekt uperfekte lavet i hånden med masser af kærlighed og intention. Fantastisk metode til indre ro og kreativitet. En kæmpe anbefaling herfra!!

Inspiration